SKULPTUR – TRÆETS HVILE
Jeg blev kontaktet i sommeren 2017. Der var fældet et egetræ i Tostrup Præstegård, og jeg blev spurgt, om det kunne opskæres og bruges til møbeltræ. Det egnede det sig desværre ikke til.
Jeg købte derefter træet, og fik efterfølgende den ide, at give det tilbage til præstegården, da det er mindst 150 år gammelt. Tanken om en skulptur opstod i efteråret, og jeg fik ideen til den abstrakte udformning. En model lavet i 1:10 blev vurderet i januar og siden præsenteret for menighedsrådet, som godkendte projektet.
Skulpturen blev lavet i februar/ marts, og blev opstillet 25. april.
Der er fri adgang fra parkeringspladsen i præstegården.
Herunder lidt billeder af arbejdet, evt. spørgsmål til :
Per Nielsen tlf. 86 69 15 45